Boligerne findes i tre forskellige størrelser og de er alle rækkeboliger. De mindste er i et plan på ca. 101 m2 + carport (ialt 9 boliger). De mellemste er også i et plan på ca. 105 m2 + carport (ialt 9 boliger). De største er i forskudt plan og er ca. 153-155 m2 + carport (ialt 13 boliger). Grundplanstegningerne herunder er udgangspunkt. Indretning og antal værelser kan variere inden for samme boligtype.
Boliger i et plan
Boliger i forskudt plan
Bolig i et plan på ca. 101 m2 - række A. Den månedlige udgift for at bo i sådan en bolig er på 5.561 kr. (2023 pris), når man har erhvervet en andel.
Bolig i et plan på ca. 105 m2 - række B Den månedlige udgift for at bo i sådan en bolig er på 5.909 kr. (2023 pris), når man har erhvervet en andel.
Bolig i forskudt plan på ca. 153-155 m2 - udsnit af grundplan - række C & D Den månedlige udgift for at bo i sådan en bolig er på 6.951-7.415 kr. (2023 pris, der afh. af str.), når man har erhvervet en andel.
Fælleshus
Fælleshuset består af en entre, gang, 2 toiletter, vaskerum med fryser, et veludstyret køkken samt en sal med plads til max 60 personer. Festsalen kan kun lejes af foreningens beboere.
I forbindelse med fælleshuset er der to dobbeltværelser, der begge har separat indgang, uafhængigt af fælleshuset. Værelserne er udstyret med dobbeltseng, dyner og puder, tv og fri internet samt eget bad og toilet. Værelserne kan lejes individuelt af foreningens beboere også uden at man lejer festsalen.
Fælleshuset og værelser rengøres af lejer efter brug.
På facaden af fælleshuset mod vejen er der monteret en hjertestarter.